Denne uge har været ualmindelig lang. Sidste uge kom jeg tilbage fra 14 dages barselsorlov og opgaverne nærmest væltede ned over mig, da jeg trådte ind på mit kontor. De opgaver jeg havde sendt videre var ikke blevet løst og samtidig kom der ekstra opgaver ind fra høj(e)re.

Så selvom jeg var på arbejde en uge med flere timers overarbejde virkede bunkerne faktisk større end da jeg kom i mandags. Denne uge har været næste lige så slem. Mandag og tirsdag var jeg på kursus i CS3. Så da jeg kom på kontoret onsdag var det næsten umuligt at åbne døren for opgaver, der nærmest skreg for at blive hørt. Så hele ugen, er gået med at slukke opgavebrande og fortælle folk, at jeg desværre ikke har nået at lave det jeg havde lovet.

Nu er det heldigvis snart fyraften fredag og min mac er kommet tilbage fra værksted. Så weekenden kommer til at foregå med Dagmar på skulderen og maccen i nærheden. Så må Frida, køkken, have osv vente til en anden god dag.