Så er årets bryg sat over! Denne gang brygges der på paradisæbler fra Nodre Kirkegård. Har de fået bedre gødning? – Spændende om det bliver den bedste til dato…
vores online univers
Så er årets bryg sat over! Denne gang brygges der på paradisæbler fra Nodre Kirkegård. Har de fået bedre gødning? – Spændende om det bliver den bedste til dato…
Det lyder som et telefonnummer til et af landets bedst reklamerede forsikringsselskaber; men det er et ikke! Det er et yderst handy nummer alle burde have kodet ind i mobilen til når man påkører et stykke vildt på landevejen.
For det var hvad jeg gjorde fredag aften efter Rikkes (vores “gamle” nabo) 30-års fødselsdag i Gesten. Jesper var syg, nærmest blåviolet i hovedet krydret med en ond koldsved og Dagmar var helt fra snøvsen efter mødet med 70 hujende fødselsdagsgæster i et lidt for lummert forsamlingshus. De sad begge og peb på bagsædet, da det skete. Der holder to biler i modsatte kørebane, dem ænsede jeg ikke før bagefter. Lige med et ser jeg ud af øjenkrogen noget ligge og flavre på min bane. Er det en plastikpose – nej, en sæk cement – nej. Tankerne arbejder på højtryk. FUCK, det er en hjorteting, der ligger og spræller med benene. I løbet af de næste splitsekunder fik jeg gravet køreteorien frem, hvordan er det man undviger uden at vælte, skride ud og køre frontalt ind i modkørende?
Jeg klarede det næsten: dvs. jeg fik drejet så meget over i modsatte bane, jeg kunne uden at miste heredømmet, dog ramte jeg dyret, men kørte kun over dens bagben – hvis man kan sige kun om at køre over et levende væsen (!)
Jeg fik standset og så sad vi så der. Vi skal ringe til nogen – men hvem er det egentlig lige? 112 var vores bedste bud, selvom vi jo godt var klar over at det ikke helt er deres område. De kunne heldigvis give os det rigtige: 70102030.
Heldigvis var dyret dødt efter fjerde bil… Så vi kunne heldigvis stikke næsen hjemad i noget mere adstadigt tempo og adrenalinen var først helt ude af kroppen, da vi nåede indkørslen…..
Så er påskesøndag ved at være overstået. Vejret har jo ikke været imponerende – så vi har næsten ikke været i haven. Eller det vil sige – vi tog med resten af familien Danmark i Bilkas havecenter og købte planter. Janni ville ud og købe Clematisog jeg ville have hindbærbuske. Gad vide hvem, der får mest glæde ud af deres valg. Jeg fik tre hindbærbuske for under 100 kr. mens Janni fik tre Clematiser for 180 kr. Så købte vi jo også nogle poser med frø, som vi fik sået i pirkekasser, som nu står i vores drivhus.
Længe leve påskeferien, der bliver brugt i haven i stedet for i kirken. Det var måske også en af årsagerne til at en kronikør i en af aviserne foreslog at omdøbe påskeferien til det vi rent faktisk foretager os – tager i Silvan. Ferien skulle fremover kaldes silvanferien. Men mon ikke Bauhaus, Bilka og hvad de alle sammen hedder hellere vil havde det hedder påske.
Jeg oplevede det fedeste på årets Kulturnat i sTUDENTERHUS åRHUS. En jam køkken-jazz session med Christian fra Dokken02.
Så er jeg startet til fægtning i JAF. Jeg var til prøvetræning mandag aften klokken 18. Et ikke helt optimalt tidspunkt, men sådan er det bare.
Vi lagde ud med opvarmning og introduktion til fægtesporten. Derefter så vi en hurtig kamp med kårde og en med fleurette. Det gik jo sindsygt stærkt. Så øvede vi lige udgangspositionen: en garde. Det ser jo fuldstændig tosset ud – ned i knæ og så laver man små hop frem og tilbage. Det er ikke så let som det ser ud og det er i alle tilfælde super hårdt. Desværre blev det ikke til noget kamp den første kamp – men i næste uge går det løs. Så skal den første kamp kæmpes!
Jeg venter nu bare på at det bliver morgen og jeg ikke er i stand til at gå.
© 2024 en Kognitiv parasit
Tema af Anders Noren — Op ↑